Trøffelkage Trøffelkage er en let kage at lave og du skal ikke bruge en ovn.

Trøffelkage er rigtig god dessert, men kan også nydes til en kop te eller kaffe. Lækker er den i alle tilfælde. Du skal huske at den skal stå natten over på køl, så det kræver lidt planlægning, men den er ventetiden værd.

Lige et par tips …. Grand Marnier kan erstattes af 1 dl friskpresset appelsinsaft, hvis man ikke vil have alkohol i sin dessert. Ladyfingers (også kaldet savoiardi) er aflange sukkerbrødsstænger, fås i de fleste supermarkeder.

Det vil tage dig 20 til 25 min at lave kagen, så det er klaret ganske hurtig, evt aftenen før gæster kommer. Der bliver ca. 8 til 10 skriver ud af opskriften herunder:



Du skal bruge
400 g mørk eller lys chokolade med orangesmag
3 dl piskefløde
1 dl Grand Marnier, eller 1 dl frisk appelsin saft.
18 ladyfingers

Først skal du hakke 350 gram af chokoladen, og smelt den over vandbad – Husk at rør lidt rundt, og pas på med at den bliver for varm. Rør så fløden i din smeltede chokolade. Rør til det er blevet til en jævn masse.

Nu skal du gøre din form klar – find gerne en form der er passende. Ca en 25 x 12 cm, eller lign. Læg bagepapir i formen, og læg 8 ladyfingers i bunden af den. Dryp dem med ca halvdelen af din likør eller appelseinsaften. Nu skal du bygge lagene op.

Læg et lag trøffelcreme over og derefter endnu 8 ladyfingers, som dryppes med Grand Marnier. Gentag, til der er 2 lag ladyfingers og 2 lag trøffelcreme.

Så er den klar til køleskabet natten over. Riv de sidste 50 g chokolade, og drys den på kagen som pynt – Det giver et godt look og det er jo som bekendt en del af en god oplevelse.

Velbekommen.



Kom med en kommentar